Bellahøj og Utterslev Kirker er glade for at kunne tilbyde mennesker i sorg professionel assistance af terapeut og socialrådgiver Marianne Meyer.
Sorggruppen mødes hver anden onsdag i lige uger.
For yderligere information eller tilmelding kontakt da venligst Marianne Meyer direkte på e-mail: thy.my@get2net.dk eller tlf. 40 97 55 20.
Træffes dagligt mellem kl. 17.00-19.00.
Uddrag fra klumme: "En ramme der ikke længere er" fra "Kirken i København"
Omgivelserne
Mødes man i sorggruppen hver 14. dag (som er et godt udgangspunkt for at bearbejde oplevelser hjemme) kan der meget vel gå 1½ år. Omgivelserne forstår det ofte ikke, skynder på, siger ”nu, må du se at komme videre”. Men sådan er det ikke med sorg, for ikke at tale om chokerende begivenheder, der bliver ved med at vende tilbage i den efterladtes bevidsthed. Nogle har aversion mod at kalde dét der foregår i en sorg-proces for et sorgarbejde, men tager man i betragtning at savn, tvungen forandring og adskillelse er eksistentielle fænomener vi som mennesker allerhelst vil undgå, fordi de gør os hjælpeløse og afmægtige, så er der virkelig tale om at den sørgende, sammen med andre i gruppen, gør et reelt arbejde ved at konfrontere sig med disse. Nogle mennesker tør slet ikke mærke ked-af-det-heden og tør heller ikke græde, af frygt for at gråden aldrig vil ophøre eller fordi det engang var skamfuldt at vise tårer - tårer som i Guds viselige skabelse af mennesket, indeholder endorphiner og som letter det psykiske pres.
Helende proces
I Bellahøj Kirke har man tilbudt deltagelse i sorggruppe siden begyndelsen af 90’erne for mennesker, bosiddende i Brønshøj og NV. Det er en åben gruppe, der stadig søges af mennesker som har været ude for alvorlige TAB. Alvorlige tab er karakteriseret ved at de enten sker pludseligt, at de er af voldsom karakter f.eks. ved selvmord, efter længerevarende pasning i eget hjem, at tilknytningen til den afdøde har været problematisk og ambivalent, eller at netværket er ringe. I sorggrupper arbejder man individuelt i gruppe, hvilket vil sige at hver enkelt får lov til at ”være på” uden at de andre i gruppen kommenterer. Dette er én af de helende processer: at der er rum for at blive lyttet på helt uden forbehold.
Forløsning og adskillelse
En anden væsentlig ting ved traditionelt sorggruppearbejde, som Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick lancerede det i 80’erne, er at der arbejdes med opgaver fra gang til gang – som hovedregel brevskrivning, men også praktiske opgaver, som at gå på kirkegården, at rydde op i afdødes ejendele hører med til den hjælp den sørgende kan have brug for, for at kunne konfrontere sig med den anderledes virkelighed. I det traditionelle sorgarbejde er der mere eller mindre synligt fokus på 1) erkendelse af tabet, både intellektuelt og følelsesmæssigt, 2) forløsning af følelserne, og adskillelse af følelser, således at vrede og sorg ikke blandes sammen og i sidste ende resulterer i dét vi populært kalder bitterhed, 3) indstilling på den anderledes virkelighed ved at den sørgende så småt tager konkrete initiativer til at indrette sit liv efter de nye omstændigheder (oprydning f.eks.). Sluttelig de nye initiativer, som tages med udgangspunkt i en anderledes indre psykisk konstellering, f.eks. indgåelse af nyt parforhold, nye og hidtil uprøvede interesse-og arbejsopgaver m.v.
At sige farvel
Forløbet i gruppen afsluttes med ”farvelbrev” til såvel dén man har mistet som til gruppen man har været sammen med. Netop farvelbreve har der fra forskellig side været en del kritik af. Indrømmet at begrebet er med til at forvirre, for det betyder IKKE at man i sit hjerte og i sin hukommelse slipper den elskede. Det er snarere et farvel til en måde at leve på eller en ramme at leve i, som ikke længere er.